Siden sidst

Hejsa omverden..

Saa kommer der en dugfrisk, meget varm – paa graensen til det ubehagelige – hilsen her fra Tanzania. Vi fejrede nytaar paa paradisoen Zanzibar liggende i Det Indiske Ocean. Blev moedt af azurblaat hav, lange hvide sandstrande, fest og farver og udsigten til naesten to hele fantastiske uger paa denne oe, som eftersigende skulle vaere en del af Tanzania. Det kan man dog godt hurtigt glemme, men for en gangs skyld var det rigtig dejligt at gebaerde sig rundt mellem et hav af andre wazungu og ikke vaere i soegelyset konstant fordi man er en bleg dansker fra det kolde nord…. Moeder man, naermest ved et lykketraef, en anden europaeer eller hvid person i Njombe, er man med det samme paa fornavn med vedkommende og bliver inviteret til the hjemme hos ham eller hende for hey, man har jo en masse tilfaeldes saa… (?)
Men vi kom til Zanzibar, og det var laekkert. Det var afslapning, det var sand og salt, det var dykketur med en meget mistaenkelig guide og udsigten til at moede en haj (!), det var svoemmetur med delfiner (hvis de havde vaeret der), shoppeture i Stone Town, og gaature i Forodhani Garden med en stemning af sydeuropaeisk sommeraften. Og frem for alt var det et laekkert gensyn med de andre MS volontoerer og en nytaarsaften ikke helt som den plejer. Virkelig laekkert…….
Men saa sluttede paradistiden ogsaa braet! Et par dage foer vi havde planlagt vores hjemtur til Njombe og vores familie og arbejde maatte vi (Benjamin og jeg) faa ild i roeven og komme til laegen i en fart. Vaagnede af min dejlige soevn i min helt absurd store kingsize bed i vores helt absurd laekre hus paa stranden da Benjamin sprang (skrigende ..) ud af sengen med ekstreme mavesmerter. Han var dagen inden blevet testet positiv for malaria (troede vi) og var begge temmelig bekymrede for, hvad der skete. Saa ind i en taxi, i fuld fart til Stone Town, hvor to laeger trykker ham paa maven og mumler noget om, at hans blindtarm nok ikke helt er, som den burde.. Og saa en lille smule panik – faergen gaar om 3 timer og sejlturen tager 2 timer. Vores telefoner er loebet toer for stroem (Zanzibar er uden elektricitet for tiden) og vi aner ikke, hvor slemt det staar til - har bare faaet at vide, at han nok skal opereres…
Endelig naar vi IST, og de konstaterer, at den skal fjernes, til gengaeld har han ikke malaria (yearh..). Videre til Trauma Center, hvor de har ressourcer til at operere, og Dr. Eric, en meget stor, rar mand fra Cuba, som fortaeller os, at det skal vaere samme aften.
Efter en tur paa 8 timer var lettelsen over at naa det i tide temmelig stor. Operationen gik godt og Benjamin blev udskrevet i gaar, saa nu toeffer vi rundt paa MS Guesthouse. Og saa gaar turen ellers tilbage til Danmark. Efter tre maveinfektioner, en TB vaccine der synes utaemmelig og en blindtarmsoperation – alt sammen inden for en maaned – er det knap saa sjovt laengere, og da Njombe ligger hele 12 timers buskoersel fra Dar es Salaam, har vi belsuttet at stoppe for denne gang. Og hvem ved? Maaske naar vi hjem til at kunne bygge en snemand og skoejte paa Sundet.. I hvert fald … paa snarligt gensyn til jer allesammen fra os begge to.

From Dar es Salaam to Mtwango

Endelig er vi kommet frem til vores familie efter en… mindre forsinkelse forklaedt som maveinfektion og en bustur paa naesten 13 timer med EN tissekoebemadeogfaafriskluftpause paa hele 10 store, fyldige minutter.
Her er temperaturen LAEKKER dansk sommer. ingen hoej luftfugtighed eller sol indstillet til “Grill”.
Men solen er stadig ubarmhjertig og efter foerste dag har min naese muteret sig om til et roedt firben.

Vi er lige nu i Njombe med tre af de andre volontoerer for at koebe lidt ind og hygge.

Vi bor i Mtwango i et dejligt hus med en dejlig familie.
Vi har 7 soeskende (3 drenge og 4 piger fra alderen 1 aar (en rigtig lille malaika/Angel – hvilket er hendes navn) til 20 (Zuzan der snakker nogenlunde engelsk og er god til at hjaelpe os med swahili)).

Vores baba Mr. Williams har vi kun moedt kort, der hans mama/vores bibi er meget syg og hoejst sandsynligt ikke klarer den.
   En lidt trist start, men de ser ud til at tage det med doeden som jeg tager det med samle mit gamle undertoej op fra badevaerelsesgulvet…. derhjemme…. i Danmark… aldrig om jeg ville lade mit undertoej roere deres toilet(gulv)…

Rikke og jeg sover i en polsk brudesuite og jeg ville oenske at jeg kunne vise jer nogle billeder af vores lagn (det vi sover paa!) med et broderet hjerte med et elskende par inden i der staar og kysser (Advarslerne om de konservative tanzanianere kan man tage lidt let paa i vores familie).

Maden er fantastisk (i afrika maalestok) og jeg er helt nede med ugali.. generelt al mad jeg faar lov til at spise med fingrene!… surpriced???

I forbindelse med madspisning bliver jeg lige noedt til at citere Rikkes beskrivelse af mammas manerer:
“der er ikke lang til aberne er der?” men det er jo bare en objektiv og fascinerende observering.
Et andet citat fra rikke jeg har glemt at give jer:
scene: game drive/mini safari i Kenya
citat: “tror I at der er mamutter her?” … who knows?! Africa er fuld af overraskelser!

det er generelt en rigtig god familie, men vi glaeder os til at komme igang paa boernehjemmet, for vi faar ikke lavet saa meget andet end at laese, lege med Angel, der danser foer hun har laert at gaa (den bleroev er allerede sat i afrikanske pendulsving) og proeve at laere drengene backgammon.

Masser af nye oplevelser og som sidste nye skrig inden for vores kulinariskudvidende eksperimenter fik vi stoppet et par senene (tror jeg det staves) i hovedet foer vi tog bussen til Njombe.. De var sproede… knasende… behagelige… overraskende… de smagte.. salt.. alla kylling… med en eftersmag af… havsalt/fisk/hav/marine/faaborg/Danmark/franske skaldyrsrestauranter… Ja, kaer grashoppe har mange smagsindtryk.
Min baba denmark plejer at sige “naar (“hvis” ville andre maaske bruge) verden bliver ramt af en meteor/vulkanudbrud eller lign. og hele den vestlige verdens luksusbobbel brister! .. hvem tror du saa der overlever? NEMLIG! Aboriginals!”

ja kaere Baba. Men nu har de ogsaa faaet to Wazungu paa slaeb, hvis det er en grashoppeinvasion der vaelter det hvide hus.

alt for nu og hyg jer hjemme i det kolde nord!

Dar es Salaam / Harbour of Peace

Wauw, saa fandt ogsaa jeg, Rikke, tid til at skrive paa Bafrica..

Jeg har det godt og er meget glad. Jeg sveder ogsaa rigtig meget for tiden, faktisk er her ekstremt varmt og lige nu loeber der en sveddraabe ned af ryggen paa mig, selvom jeg sidder helt stille og drikker en koeleskabskoelig fantalignende drik, som er MEGET vaerdsat!!! December maaned ligger meget langt vaek herfra.

Men her er fedt at vaere og denne varme ligger meget langt vaek fra den kolde Mt. Kenya top, som jeg altsaa lige MAA naevne kort. For hvor var det kanon sejt. Jeg troede, at jeg maatte give op 20 hoejdemeter fra toppen, fra flaget, fra solopgang i 4985 meters hoejde, men nej. Jeg klarede det!!! Pustende og stoennede naaede ogsaa jeg toppen sammen med de andre og det var ubeskriveligt at se solen staa op af skyerne og skinne paa os smaa individer der paa toppen. Absolut fornyet respekt til alle bjergbestigere i verden…!!

Naarh, men vi ankom alle 11 her til Dar es Salaam i loerdags efter en sej flyvetur med udsigt til Kilimanjaro ovenfra (som jeg godt kan vente en maaned eller tre med at bestige). Efter en fantastisk maaned i Kenya befinder vi os altsaa nu midt i storbyens stoev og streetpeople som spaerrer oejnene op naar vi blege danskere siger “nipetano” (gi mig fem!!!!). Sjovt som nogle faa swahiligloser meget hurtigt kan nedbryde turistbarrieren og en lille chat med mangomanden bliver ti gange sjovere. Kun faa mennesker snakker engelsk her i Dar, saa kropssproget bliver hurtigt en stor del af ens kommunikation. Men det er meget godt at forberede sig paa det. Saadan bliver de naeste tre maaneder her i Tanzania!!
Og Tanzaia er fedt! Dar es Salaam er fed! Og menneskerne her i byen er mega seje. Man fornemmer storbylivet meget taet paa (eller ogsaa virker det bare mere slaaende efter en maaned i ingenting?) og folk er lidt mere nede med os wazungu. Den foerste dag blev tilbragt paa stranden med palmer, krystalblaat, varmt(!!) hav og kolde oel. Den rene luksus og utrolig dejligt at lege charterturist for en dag. Dog var bruseren paa stranden mere tiltraekkende end selve vandet, den var nemlig kold.. De andre dage er gaaet med shopping, museumsbesoeg, boernehjemsbesoeg og, ej at forglemme, toiletbesoeg i massevis.
Mit vaekkeur ringede lidt over fire i nat (godt suppleret af en hane bosat lige uden for mit vindue) og saa skulle turen ellers vaere gaaet til Njombe, naermere bestemt Mtwango, hvor Benjamin og jeg skal arbejde paa Illunda Childrenshome. Men nej, ikke denne gang. Benjamins mave besluttede sig for at vaere godt og grundig paa tvaers saa jeg kunne staa og vinke farvel til de tre andre kl. fem i morges, mens Benjamin sad paa toenden. Saadan har det fortsat hele morgenen, og en naermere undersoegelse inde pa IST Clinic i byen bekraeftede en ordentlig omgang maveinfektion. Saa nu har vi udsigt til nogle ekstra dage her paa MS Guest House i Dar inden vi forhaabentligt kan stige paa en bus og koere mod syd og mod vores vaertsfamilie. Tror og haaber det bliver vildt, og glaeder mig en billiard gange til at opleve det hele og blive en del af boernehjemmet.

Nu vil jeg smutte ud i koekkenet og spise en dejlig solmoden og saftig mango netop hjembragt fra min mangobody laengere oppe af gaden. Skulle hilse mange gange fra Benjamin (som har faaet det bedre siden sine 20 toiletbesoeg this morning).. Rigtig mange varme decemberhilsener til jer alle fra os begge to.. Kwa heri…

Mt. Kenya

Klokken er 2.30 om natten, man ligger og er har haft et par timers intervalsoevn… og saa skal man fame op, i skiundertoej og handsker plus pandelygte, for at gaa i totalt moerke… 700 meter lige op,.. fordelt paa 5 km.
Yaop! Rikke og jeg (plus 8 andre fra holdet) tog den naesthoejeste top paa Mt. Kenya i den her weekend! lige nu sidder jeg ved et hakkebraet der bogstavelig talt giver mig kvalme af utaalmodighed… derfor… har jeg lige slettet de 10 linjer jeg ellers havde faaet skrevet. jeg kan ikke holde det ud! kort fortalt:

dag 1: 7 km. 2600 – 3300 meter hoejde (700 m.)
dag 2: 14 km. 3300 – 4200 m. (900 m.)
dag3/crazy day: 5 km. 4200 – 4985 (785 m.) + 28 km. 4985 – 2600 m. (2385 m. … tror jeg)
Alle klarede det og det var paa absolut minimum tid, der anbefales for at hoejdesygen ikke skal blive for voldsom (total blaeret). det var mega haardt, men man foeles sig virkelig som king for the world deroppe… selvom 15 andre ved siden af har det paa samme maade. nu proever jeg at oploade nogle billeder til jer, men lover intet.

skal nok skrive mere naar jeg finder et rigtigt tastatur.

Affaldshuse og vaeskende vacciner

Her kommer en kort update som i bare ikke kan undvaere!
Jeg vil fortsaette hvor jeg forlod computeren igaar: paa vej ud og besoege stammerne… og det var IKKE som forventet. Den foerste stamme bestod af fem maend, der levede i hver deres lille hytte… Og disse smaa hytter var bygget af: diverse grene, der kan bukkes og boejes til en kuppel, og alt det plastisk, bildaek m.m., der kan bruges til at lave et nogenlunde tage, suret sammen med reb  og hvad der ellers byder sig. Der var intet fint toej. Kun genbrug fra Vesten, der nok var mere end secondhand. Tidligere levede de af koed (for saa behoeves de kun at spise en gang om dagen – max!), men nu tager de hvad de kan faa. Og saadan var det faktisk hele vejen rundt. De andre levede godt nok i lerhuse, men man kunne tydeligt maerke sult hos baade mennesker og dyr. Heldigvis (for lokalbefolkningen) er det endelig kommer masser af regn de sidste par dage, efter en 3 aar lang toerke. Voldsomt at opleve, men samtidig var deres gaestfrihed og lyst til at fortaelle og svare paa spoergsmaal saa stor, at man det naesten floed om i baggrunden naar man sidder 16 mennesker i et tilroeget rum paa stoerelse med mit vaerelse (naermeste familie har maalene).
Det er hvad vi har kunnet forvente og har vaeret indstillet paa men alligevel… “wauw” som man siger hernede.
En af de mere glaedelige nyheder er, at vi i dag har besoegt en lokal skole, som vores ene laerer, James, startede op nogle aar tilbage. De har omkring 500-600 elever fordelt paa 9 klassetrin. Wauw… Her fulgte vi undervisningen i (for Rikkes og mit vedkommende) Mat i 4. klasse og Engelsk i 5. og 7. klasse.. Nu har vi jo allerede faaet en masse historier hjemmefra om fysisk afstraffelse af eleverne og lign., saa vi var en smule aengstelige da vi satte hos paa en klumpet baenk i braendeskuret.
.. Men det blev en darrrjlig overraskelse. Undervisningen foregik paa ca. samme niveau som i Danmark, bare paa engelsk hele tiden, og tonen og humoeret var meget afslappet mellem laerer og elev.
Der bliv kigget, grinet og fjoget rundt paa baenkene til aere for os – dog ikke helt til laerens tilfredshed, men det ville det nok heller ikke vaere i tha DK.
Vi har faaet nogle boeger med hjem og saa skal vi til at forberede to undervisningstimer i naeste uge i mat og engelsk… awsome!

og nu et sidespring, som jeg simpelthen bare maa dele med jer, fordi jeg haaber at I alle sammen sidder og spiser noget laekkert imens I laeser det her: I rejsens anledning, har jeg faaet en Toberkulosevaccine! De giver ofte et lille ar. Her havde jeg haabet paa et doedningehoved, men det har mere taget form som et hjerte… evig uretfaerdighed. Men det er ikke det vigtigste!
Den har vaeret oem laenge, hvilket er normalt, men det tog til efter at vi kom herned… I dag gik der hul paa den lille satan, og ud kom der et stortsnapseglas med… noget guligt. I starten begyndte jeg at forestille mig et hav af smaa edderkopper vaelte ud af armen paa mig, men heldigvis har vi 22 sygeplejeskestuderende boende! Saa de forklarede mig, at det var normalt, selvom at jeg ganske vidst afgav noooget mere vaeske og var mere haevet end det de selv havde oplevet. (Awsome). Saa derfra var det bare at nyde forestillingen, presse, tage billeder, toerre, presse, rense, presse og forklare vores kaere afrikanske laerere at det var okay.
Saa nu har min afrikatur ogsaa givet mig en oplevelse man ellers kun ser paa Youtube… Jeg synes at det er meget sjovt! … og jeg skal nok holde oeje med at det ikke bliver vaere (bare saa man kan berolige de (evt.) urolige (aeldre) damer der laeser med).

Det var alt for nu! Der er stadig en masse som jeg ikke faar skrevet, men nogle ting er bedre sagt med billeder herfra.

skulle hilse mange gange fra Rikke, der nyder tiden og er roed i hele fjaeset.

Kwa heri

First post from da Africa

wauw…. saa har jeg endelig en smule tid, overskud og lyst til at skrive noget nyt herinde. oooog… hvad faen skal jeg s[aa fortaelle jer… her er ikke noget toiletbraet, vandet er brunt, der er insekter paa vaerelset, mine foedder lugter og er hele tiden beskidte, det er svaert at forstaa afrikanernes engelske accent og der er ikke noget AE OE eller AA paa tastaturet… whaaat?!

… det er awsome! temperaturen siger mildt sommervejr og omgivelserne er aegte afrikansk savanne-look-a-like med flade landskaber og bjerge ny og nae… men det er ikke de stereotype landskaber fra de kendte Discoveryprogrammer der er det bedste… daaah!
Den afrikanske mentalitet er befriende og livsbekraeftigende. Der er en lille-bitte-bitte sentimental stemme, der synger lidt hoejere, naar en syv, otte boern kommer loebende hen til en, midt ude i ass & keys, kun med hullede sko eller slet ingen  og skoletasker der er sat sammen med sikkerhedsnaale og hvad der nu ellers kan faa den til at haenge sammen – lidt endnu – for at synge og sige “how are yooou?!” til et par mzungus.
Og der er ogsaa en lille-bitte-bitte fodboldfanatiker der iklaeder sig lidt ekstra hooligan merchandise og raaber med fornyet kraft, naar man spiller 10 mzungus mod 20+ afrikanske drenge, i alderen 10 – 14 aar, paa en stoev/mudder (jo den slags kan godt ligge sidde om sidde hernede) bane, hvor man bliver snydt for et maal, fordi overlaeggeren lige knaekker paa midten.
  Her er endnu mindre end i Horne eller Diernaes, men omgivelser, mentalitet og humoer goer det her langt mere atraktivt.
Der er bunker at oplevelser og iagtagelser jeg gerne vil fortaelle om, men vi skal ud og moede stammerne i lokalomraadet, saa i faar det lige i punktform og saa kan det vaere at jeg vil uddybe den senere:

- Trafik.. vi har det vaerste til gode
- Vores lokale kiosk.. Bliktag og tornebuske er faktisk nok til et hus!
- Daraja Academy.. Pigeskolen vi bor paa.
- Maden.. ris, boenner, majs, boenner, majs sukker, boenner sukker, majs
- Swahili.. Hvis alle sprog var saa ligetil!
- Vores afrikanske laerere.. det tager laengere tid at beskrive de to.
- Indlogering.. lusksus lige nu
- og alt det andet som jeg fame ikke har tid til lige nu.

jeg er smuttet! skriver nok i naermeste fremtid… i afrikaner tid

Sidste besked inden rejsen (uuuuuh!)

Kl. er 05.45 og jeg smutter til lufthavnen om lidt, for at hente min kære padre hjem efter hans 3ugers midtvejskrise (koncentreret krise og så er det overstået!) i Nepal. Det bliver godt, spændende … og mega kort! For kl. 12.00 skal jeg selv tjekke ind og så er det farveller til DK!
Jeg har taget mit sidste blærede bad i… hvem ved hvor længe og ligner nu en ægte borgerlig wonnabe safarimester.
På en eller anden måde skal Rikke og jeg finde de andre fra holdet i lufthavnen og så er turen begyndt (sweeeet)
Mange tak til div. der har hjulpet enten økonomisk, psykisk eller informationsk (man kan godt), særligt tante der har haft tålmodighed og viljestyrke til at informere mig om og give mig div. vacciner imens jeg hysterisk har foreslået flere flere flere! TAK! Det har været en super hjælp… I andre er glemt jeg har bare ikke tid lige nu okay?!
Hav det godt alle sammen og så må vi se hvornår jeg får skrevet herinde igen!

So long!

ps. Så scorede jeg dagens pendlerplade på P3 i går! Extreme pendling fra sydfyn til Tanzania + ønsket om Nik & jay – Boing… så skal du nok komme igennem!

Guds Børn

Her er en langt flottere og mere forenet forklaring, end Babelstårnet, på, hvorfor menneskene (og alt andet i verden for den sags skyld) er spredt og havnet hvor det er… sprog og racer må anses som underforstået.

GUDS BØRN

Verdens skaber, den store ånd, fra hvem alt liv udgår, Gud, havde to sønner. Disse sted ned på Jorden og tog deres hustruer,
Rakoriaho og Ravav, med sig. Men en dag var Guds sønner sporløst forsvundne, og Rakoriaho og Ravav gik ud for at lede efter dem;
men heller ikke de kom igen. Da begav alle væsner og ting på Jorden sig på vandring, for at finde de forsvundne.
Stenene, træerne, menneskene, vandet – alt, der levede og ikke levede, ledte efter dem. Men foræves: de forsvundne kom ikke igen.
Da gik menneskene til Gud og spurgte ham, om han ikke kunde sige dem, hvor de skulde søge efter de forsvundne.
Men Gud svarede: ,, hvert menneske, hver sten, hvert dyr, hvert træ og vandet skal holde op med at søge og blive, hvor det nu er.”
Men mange sten var på deres vandring kommet dybt ind i Jordens indre. Da Gud nu befalede dem at holde med at lede,
blev de liggende, hvor de var, og ligger der endnu. Også mange dyr var kommet dybt ned i Jorden og måtte blive, hvor de var,
således muldvarpen, slangerne og ormene.   Også træerne var kommet et stykke ned i Jorden;
derfor er deres rødder endnu den dag i dag skjult af jord. Men menneskene var under deres søgen kommet viden om på Jorden og havde spredt sig i alle retninger. Derfor er det, man finder menesker overalt i alle lande.  
   Men navnlig vandet blev mistænkt for at være skyld i, at Guds sønner og deres hustruer var forsvundne. Derfor sagde Gud til vandet:
  ,, hverken dag eller nat skal du finde hvile, før mine sønner og Rakoriaho og Ravav er fundne.”
Siden da bruser vandene i uophørlig bølgen uden at kunne finde hvile, og bestandig søger de efter
Guds Børn og deres hustruer.

-Sakalave

“Manden og den døde”

Så er det tid. jeg smækker et par stykker ud i dag, for vi tager jo afsted om mindre end 6 dage (….wauuuw) og mange af livets spørgsmål bliver vendt og drejet i disse fortælingger og… jeg tror… at den vestlige verden efterhånden er klar til at få nogle svar.

MANDEN OG DEN DØDE

En olding så en død mand, på hvis ansigt
månen skinnede. Han samlede alle dyrene
omkring sig og sagde:
  ,,hvem af Jer kan bringe den døde mand og
månen velbeholden over floden?”
  To skildpader meldte sig straks. Den ene, som
havde lange ben, greb månen og bragte den
velbeholden i land på den modsatte bred. Den
anden, som kun havde korte ben, druknede undervejs
og gik til bunds i floden med den døde.
  Det er derfor, månen hver aften lyser på
himlen, mens det døde menneske aldrig mere
vender tilbage.

-Sande

… og den langbenet skildpade har ikke vist sig lige siden… fordi…?

“Manden og kvinden”

Hvorfor er manden familiens overhoved? Ganske ligetil! En af mine personlige favoritter.

MANDEN OG KVINDEN

Gud vilde prøve mandens og kvindens hjerter.
  Han førte derfor manden afsides, stak ham en kniv i hånden og sagde:
,,I nat, når din hustru sover,skal du skære halsen over på hende.”
Han førte også kvinden afsides, gav hende en kniv og sagde:
,,I nat, når din mand sover, skal du skære halsen over på ham.”
manden gik bedrøvet omkring.
,,Skære halsen over på min hustru!” sagde han.
,,Nej, det kan jeg umuligt gøre!”
Og han kastede kniven i floden, og vilde så
sige til gud, at han havde tabt den.
Om natten tog kvinden sin kniv og bøjede sig
over sin sovende mand, for at skære halsen over
på ham.
Da stod gud pludselig foran hende!
,,Elendige kvinde!” sagde han. ,,Siden dit hjerte
er så fordærvet, skal du aldrig komme til at bære
våben mere. Din plads er ved arnen og i
marken. Men du, “sagde han til manden, ,,du
er god og fortjener at være herre og at bære våben.”

- Laveta.

så fik vi jo det på plads!
Næste post fortælle om månen og (endnu engang) klargøre hvorfor de døde ikke vender tilbage.